Det er så småt ved at gå op for mig at jeg skal hjem. I dag startede jeg ud med lige at vågne og ringe til min mor. Da jeg snakkede med hende anden gang brød jeg sammen. Jeg savner godt nok min familie og venner inderligt, også begynder jeg at græde fordi jeg ikke vil hjem og det hele løb løbsk.
To helt forskellige følelser lige nu. Jeg vil gerne hjem og se alle mine venner og veninder og familie. Men på samme tid vil jeg aldrig kunne forlade dem her ovre. De er blevet mine absolut bedstevenner herovre.
Jeg er "allerede" begyndt at tænke over at sende nogen ting hjem så det ikke er så tungt i min kuffert. 82 dage til jeg sidder i flyveren på vej hjem til jer <3
Savner jer og håber at se mange af jer i lufthaven! Kys og knus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar