Nu kan det godt være der kommer et lidt trist indlæg, men det er mine tanker som de er lige i øjeblikket.
Siden Jacob var her og tog hjem igen, er jeg jo begyndt at savne mine venner og familie endnu mere end jeg gjorde før. Og på den sags vinkel er det jo så dejligt der kun er 131 dage til at jeg er hjemme igen. Jeg glæder mig så ufattelig meget til at komme ud af flyet og se jer alle sammen igen og kramme jer og bare nyde at være hjemme. Det bliver så godt.
Men største delen af mig har ikke lyst til at tage hjem over hoved. Jeg har fået de bedste venner jeg nogensind kunne drømme om. Og at tænke på at forlade dem indtil jeg ikke ved hvornår, er ikke til at bære lige i øjeblikket.
Min familie herovre er den bedste man kunne ønske sig, selvom de selvfølgelig har deres egen meninger og holdninger til ting. De er ligesom min anden familie og vil altid være det. Jeg vil gerne have alle ved hvor meget det her har betydet for mig og selvfølgelig stadig betyder alt for mig. Det er det bedste der er sket for mig og det er der ikke nogen eller noget der kan lave om.
Jeg er så taknemlig for min far og mor, som fik mig overtalt til at gøre det her. De prøvede først at få mig til at tage afsted, men jeg ville ikke være væk i så lang tid fra dem eller mine venner. De lagde det så ligge i noget tid og vi begyndte at søge efter Efterskoler. Vi fandt en der lød rigtig god og tænkte at det var lige noget for mig. Men da vi fandt ud af det var lige så dyrt (næsten) at tage et år til Canada i stedet for, så tog jeg beslutningen at det skulle prøves. Og se hvor jeg er nu. I den bedste tid af mit liv. Så tusinde mange tak til mine dejlige forældre, som også er utrolig stærke at lade deres eneste barn ud i verden, helt alene, til en familie de ikke kender. Tak jeg elsker jer mere end noget andet.
Også tusinde tak til min dejlige familie her over Joan, Chuck & Kelsey, de har virkelig også været der for mig og grinet med mig når jeg var nede og bare taget sig rigtig godt af mig, og det vil de blive ved med uanset hvad og det ved jeg med 100%.
Kim, Jordan, Nicole, Jordan, Cameron, Andrew, Robyn, Bailey og en masse andre er blevet venner jeg er sikker på at have for livet!
Tak til alle for at have været sådanne en støtte for mig! Vi ses om 131 dage Danmark!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar