Det er da helt utroligt som tiden dog går, 2 måneder, 60 dage, 10 timer og 30 minutter.
Jeg husker det som var det igår jeg stod i lufthavnen med alle mine bedstevenner og familie for at sige farvel til mig, klar til at tage på et eventyr. Nu er mit eventyr snart slut, det er både dejligt at tænke på alle de venner og familie der er når jeg kommer hjem, men venner og familie her er også svær at give slip på.
Det er som om jeg har boet her hele mit liv. Må indrømme kan ikke lige se mit hus for mig lige nu eller hvordan min vej går og sådan. Det er meget mærkeligt. Og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal forvente når jeg kommer hjem. Hvem af mine venner er der i lufthavnen, hvem af min familie også, og bare på gymnasiet. I min by hvad skal der ske og jamen der er en masse ting der går igennem mit hoved når jeg tænker på at komme hjem og se alle igen.
Hvad hvis alt er helt anerledes?
Selvom jeg får det til at lyde skidt, savner jeg altså min mor og far utroligt meget og kan ikke vente til at kramme dem igen!! det er helt utroligt så meget jeg savner kram og kys og bare deres kærlighed til mig i egen person. Jeg elsker dem så højt og de har godt nok også været seje med mig, mens jeg har været herover, de har set mig skrige og skråle fordi så har jeg været oppe og skændes med en eller anden og så tude brøle for jeg har hjemve eller bare er ked af det. Det er også rigtig hårdt for dem når de ikke kan holde om mig og trøste mig som de plejer. Det er også hårdt for mig, jeg kan ikke bare lige få mors kram når jeg er ked af det.
Når jeg ser mine veninder herovre sige til sine forældre at de elsker dem og krammer og alle de der ting, får jeg altid lidt hjemve og savner min mor og far kram .. Kunne egentlig godt bruge det lige nu <3
Knus! håber alle havde en god Bededag også og tillykke til alle konfirmanderne! :)